BLIV MEDLEM

KALENDER

MARKEDSPLADS

Tak til

DELFINER: Børn begynder i det store bassin

Holdet tilbydes mandag kl. 17.40 og 18.15 (Sabine Bruhn, Kamille og Anne), onsdag kl. 17.00, 17.35 og 18.10 (Trine, Christian S, Tobias) og et hold mere kl. 17 (Cecilie og Kasper),  torsdag kl. 17.00, 17.35, 18.10 og 18.45 (Ulla og Kamille).

Hvis det er første gang barnet skal gå til svømning, er det en god idé at tilmelde sig et Delfin hold (Børn begynder), da der svømmes med bælte. Børnene vil efterhånden blive så fortrolige med vandet, og have lært de grundlæggende svømmefærdigheder, at de efterhånden kan smide bæltet. Dette sker individuelt fra barn til barn.
På Børn begynder bliver der stiftet bekendtskab med at få vand i hovedet og hoppe fra kanten og skamlen. Vi arbejder med flydeteknikker, og begynder så småt på øvelser til hovedspring samt sjove lege og boldspil i vandet. Der øves svømmeben og svømmearme, og til sidst sættes øvelserne sammen.

Målsætning – At barnet ved sæsonafslutning kan følgende:
· Har færdigheder i crawl og rygcrawl

· Opstart af brystsvømning

· Har trænet butterfly lignende kropsbevægelser

· Kan springe fra kant, skammel og evt. vippe

· Dykning/hovedet under vand

· Leg med ”det store vand” som element

· Glide- og flydeøvelser

· Der arbejdes hen mod at svømme uden bælte

· Der arbejdes hen mod at kunne træde vande

Generel information:
Vi anbefaler, at børnene medbringer svømmebriller, badehætte (langt hår sat op) og badekåbe e.l. da nogle børn let fryser. Der benyttes ikke svømmevinger, da disse besværliggør fri bevægelse for barnet i vandet. I stedet for benyttes svømmebælter og plader.
Forældre er velkomne ved bassinkanten, så undervisning og barnets læring kan følges.
Da undervisningen foregår kollektivt, vil det være en stor hjælp for instruktørerne, hvis I vil være behjælpelige med at holde ro, når der gives beskeder.

 Underviser: Instruktør og hjælpeinstruktør
 Undervisningstid: 30 minutter
 Vandtemperatur: 25-26 grader
 Bassindybde: 1,8-4 meter
 Sæsonlængde: Ca. 26 uger
 
Pris 700 kroner 
Vær opmærksom på, at der IKKE er svømning i skolernes ferie og på helligdage.
Banner