Tak til


Info

FRØER: Plask og leg i det lille bassin
Frøhold er hold, hvor barnet for første gang skal være uden forældre i vandet. Der svømmes med bælter og barnet lærer, hvad det vil sige at gå til svømning. Vi arbejder hen imod at gøre børnene fortrolige med vand og introducerer vand som et legeredskab.

Vi øver os i at komme i vandet på forskellige måder, såsom at hoppe og rutsje. Herudover vænnes børnene til vand gennem leg, og vi øver i de grundlæggende færdigheder, som at have hoved under vand, puste bobler og flyde. Plask og leg er en god start på svømmeundervisning og samtidig en øvelse i at modtage kollektive beskeder.

Målsætning - At barnet ved sæsonafslutning kan disse øvelser: 
· Flyde på ryggen med bælte i 10 sekunder

· Puste bobler med munden i 3-4 sekunder

· Sprøjte vand med munden

· Holde ansigtet under vand i 5 sekunder uden at holde sig for næsen

· Bevæge sig sikkert fra kant/kant med bælte

· Selv kravle ned i vandet

· Springe i vandet fra kanten, siddende

· Bevæge sig rundt i vandet med redskaber, frit, 1-2 minutter

· Svømmeben med plade 5 meter

Generel information:
Vi anbefaler, at børnene medbringer svømmebriller, badehætte (langt hår sat op) og badekåbe e.l. da nogle børn let fryser. Der benyttes ikke svømmevinger, da disse besværliggør fri bevægelse for barnet i vandet. I stedet benyttes svømmebælter. Barnet skal være ble-fri.
Forældre er velkomne ved bassinkanten, så undervisning og barnets læring kan følges.
Da undervisningen foregår kollektivt, vil det være en stor hjælp for instruktørerne, hvis I vil være behjælpelige med at holde ro, når der gives beskeder.

Underviser:                   Instruktør og hjælpeinstruktør
Undervisningstid:      30 minutter
Vandtemperatur:       26-27 grader
Bassindybde:               60-85 cm.
Sæsonlængde:            Ca. 26 uger

Vær opmærksom på, at der IKKE er svømning i skolernes ferie og på helligdage. 

Klik venligst her for at læse hele beskrivelsen