Om konkurrenceholdet
Svømning er det primære omdrejningspunkt for holdet, men det sociale bliver vægtet meget højt.
Det er vigtigt for holdets ånd, at svømmerne bakker hinanden op til stævner – hepper på, roser og komplimenterer hver enkelt svømmer.
Der har de sidste par år været 16-18 svømmere på holdet, i alderen 10-16 år. På konkurrenceholdet er det ikke alderen, der betyder, om du kan optages på holdet eller ej. Det er evnerne og viljen til at svømme 1-1½ time 3 gange om ugen, tage til stævner 6-9 gange på en sæson og lysten til svømning, der viser, om du er konkurrencesvømmer.
*Konkurrenceholdet kan kun tilmeldes, hvis svømmeren har svømmet på konkurrence i den foregående sæson. Dette hold kræver optagelse, har du lyst til at prøve kræfter som konkurrencesvømmer, kan du henvende dig hos instruktør Kåre på telefonnr. 2985 3424.