Tak til

FRØER: Plask og leg i det lille bassin


Holdet tilbydes

Mandag kl. 17.35 (Tine og Caroline)

Onsdag kl. 17.35 (Hanne og Signe)

Torsdag kl. 18.10 (Hanne og Katrine).


Frøer er et hold, hvor barnet for første gang skal være uden forældre i vandet. Barnet lærer, hvad det vil sige at gå til svømning. Vi arbejder hen imod at gøre børnene fortrolige med vand og introducerer vand som et legeredskab.

Vi øver os i at komme i vandet på forskellige måder, såsom at hoppe og rutsje. Herudover vænnes børnene til vand gennem leg, og vi øver i de grundlæggende færdigheder, som at have hoved under vand, puste bobler og flyde. Plask og leg er en god start på svømmeundervisning og samtidig en øvelse i at modtage kollektive beskeder.

Målsætning – barnet er færdig som frø når de kan disse øvelser (nu kan barnet rykke op på krokodille).
OBS man skal ikke forvente at have lært det hele på en sæson  

· Flyde på ryggen med hjælpemiddel

· Puste bobler med munden

· Have ansigtet under vand uden at holde sig for næsen

· Bevæge sig sikkert fra kant til kant

· Selv kravle ned i vandet

· Springe i vandet fra kanten stående eller siddende

· Bevæge sig rundt i vandet med redskaber

· Svømme ben med hjælpemidler

Generel information:
Vi anbefaler, at børnene medbringer svømmebriller, badehætte (langt hår sat op) og badekåbe e.l. da nogle børn let fryser. Der benyttes ikke svømmevinger, da disse besværliggør fri bevægelse for barnet i vandet. I stedet kan der benyttes svømmebælter. Barnet skal være ble-fri.
Forældre er velkomne ved bassinkanten, så undervisning og barnets læring kan følges.
Da undervisningen foregår kollektivt, vil det være en stor hjælp for instruktørerne, hvis I vil være behjælpelige med at holde ro, når der gives beskeder.

Underviser:

Instruktør og hjælpeinstruktør

Undervisningstid:

30 minutter

Vandtemperatur:

26-27 grader

Bassindybde:

60-85 cm

Sæsonlængde:

Ca. 26 uger

Pris 700 kroner

Vær opmærksom på, at der IKKE er svømning i skolernes ferie og på helligdage.