Tak til

Aqua Fitness

Info

AQUAFITNESS:

Dette hold tilbydes 

Onsdag 19:45-20:30 (Ditte P.) 

Aquafitness er en kombination af aquajogging, kredsløbstræning og styrketræning. Det er en effektiv sport, der udføres til musik med højt tempo. Der arbejdes med puls- og intervaltræning for at styrke kroppens udholdenhed.

Aquajogging er løbetræning i vand og en særdeles effektiv måde, at træne og styrke sin krop på. Ved hjælp af forskellige redskaber kommer man til at stå lodret i vandet, så man kan løbe og lave forskellige gymnastikøvelser. Pga. vandets vægtløshed er øvelserne mindre belastende end ved almindelig løb og gymnastik. I undervisningen vil indgå håndvægte, plader, slanger samt mange andre redskaber.

Der trænes både på dybt vand og i børnebassin med fokus på optimal udnyttelse af vandets modstandskræft. Træning på dybt vand skåner dine led, men styrker samtidig alle muskler i hele kroppen effektivt. Træningsformen er oplagt for gravide, overvægtige, trænede, som utrænede.
- Hvis træningen ikke er hård nok, så smid bæltet og øg pulsen yderligere.

Forudsætninger:
At deltageren kan svømme og er tryg ved vand, da undervisningen ofte foregår på dybt vand, ellers er der ingen begrænsninger. Der anvendes aquafitness bælter, så der er fokus på de enkelte muskelgrupper.

Målsætning – At barnet ved sæsonafslutning har forbedret sin præstation i disse øvelser:
· At træne og styrke kondition, muskler, led og balance til god musik på en sjov og anderledes måde.

· Folk med svag ryg, svage hofter og svage knæ har også gavn af træningen.

· At opnå bedre kondi og øget styrke.

Generel information:
Vi anbefaler, at der medbringes drikkedunk, svømmebriller, badehætte (langt hår sat op).

Undervisningstid: 45 minutter.
Vandtemperatur: 26 grader.
Bassindybde: 1,8-4 m.
Sæsonlængde: Ca. 26 uger.

Kontingent: 600,- kr. pr. person, pr. sæson (September – Marts)
Vær opmærksom på, at der IKKE er Aquafitness i skolernes ferie og på helligdage.

Klik venligst her for at læse hele beskrivelsen