Sæler 2 - Børn begynder i det store bassin
Sæler er et hold for børn, som er begyndere og let øvede i det store bassin.
Her arbejdes der med de grundlæggende svømmefærdigheder og børnene bliver introduceret for svømmestilarterne. Der kan svømmes med hjælpemidler og der arbejdes hen imod at svømme uden hjælpemidler.
På sæler bliver der stiftet bekendtskab med at få hovedet under vand, hoppe fra kanten og skamlen. Vi arbejder bl.a. med svømmestilarterne, flydeteknikker, øvelser til hovedspring samt sjove lege og boldspil i vandet.
Ved tilmelding skal tilmeldes til sæl 1 eller sæl 2, som udgangspunkt vælger man hold efter nedenstående:
Sæl 1: Nybegyndere i det store bassin og dem som har svømmet 1 år i det store bassin
Sæl 2: Dem som har svømmet 2-3 år i det store bassin, men som ikke er klar til at rykke
videre til sværdfisk
dog vil der stadig ved behov, blive rykket rundt efter opstart, så holdene bliver mest homogene, og vi kan ikke garantere hvilken instruktør man får.
Forudsætninger:
Barnet opfylder målsætningerne for krokodille.
Målsætning – barnet er færdig som sæl når de kan disse øvelser (nu kan barnet rykke op på sværdfisk).
· Bevæge sig frit i det store bassin uden hjælpemidler
· Kan udføre glide- og flydeøvelser
· Har færdigheder i crawl og rygcrawl
· Kendskab til brystsvømning
· Kendskab til butterfly
· Kan springe fra kant, skammel og evt. vippe
· Dykke til bunden og svømme under vand
Generel information:
Vi anbefaler, at børnene medbringer svømmebriller, badehætte (langt hår sat op) og badekåbe e.l. da nogle børn let fryser. Der benyttes ikke svømmevinger, da disse besværliggør fri bevægelse for barnet i vandet. I stedet for kan der benyttes svømmebælter og plader.
Forældre er velkomne ved bassinkanten, så undervisning og barnets læring kan følges.
Da undervisningen foregår kollektivt, vil det være en stor hjælp for instruktørerne, hvis I vil være behjælpelige med at holde ro, når der gives beskeder.
Underviser: | Instruktør og hjælpeinstruktør |
Undervisningstid: | 30 minutter |
Vandtemperatur: | 25-26 grader |
Bassindybde: | 1,8-4 meter |
Sæsonlængde: | Ca. 26 uger |
Vær opmærksom på, at der IKKE er svømning i skolernes ferie og på helligdage.